Da vi trykkede på GO knappen startede vi med et møde med trænerteamet, hvor vi fik indblik i deres årshjul, prioriterede konkurrencer m.m. Ud fra dette årshjul gik vi i gang med at udarbejde de nødvendige planer for den fysiske træning. Siden har ugentlig sparring og opfølgning på pigernes video af den fysiske træning, dannet rammen for et stærkt samarbejde om at få pigerne klar til toppræstation.
En af de konkurrencer, som trænerteamet prioriterede højt på listen, var Norgesmesterskabet (NM), som blev afviklet i weekenden d. 25. – 27. november 2022.
Det var derfor tydeligt, at vi skulle periodisere den fysiske træning, så pigerne havde de bedst mulige fysiske forudsætninger for at toppræstere ved netop denne konkurrence.
Sparringen med trænerteamet og den periodiserede plan resulterede i et fantastisk resultat for holdet ved NM. For første gang i historien endte de nemlig øverst på skamlen, med guld om halsen, store smil og kan nu kalde sig Norges bedste junior piger i 2022.