
Alle spørger: hvad er den bedste cardio? Skal jeg cykle, løbe, ro? Træne kontinuerligt i længere tid, eller intervaller?
Men spørgsmålet er fundamentalt forkert. Cardio er ikke et mål i sig selv – det er et værktøj til at opnå et performance mål. Cardio uden kontekst er som at tage medicin uden diagnose.
Cardio er et begreb, der dækker over alt arbejde, hvor hjerte, lunger og muskler arbejder sammen om at levere energi.
Vi kan levere energi gennem tre forskellige systemer:
Det er tre helt forskellige energikilder. Netop derfor bliver det altafgørende for dine resultater, at du målretter din cardio træning til det ønskede outcome, som er at optimere energiproduktionen i det system, der er relevant for din performance i sporten.
Bliver af mange fejlagtigt forbundet udelukkende med udholdenhedsidrætter som løb, cykling og triatlon. Men det er en forenkling, der overser, hvor centralt det aerobe system faktisk er – også i eksplosive sportsgrene som håndbold, fodbold og gymnastik.
Det aerobe system bruger ilt til at omdanne fedt og kulhydrat til energi, og det arbejder konstant – både under lav- til moderat-intens træning og, i lige så høj grad, når du restituerer efter en sprint, et hop eller en duel. Det er altså ikke kun et “langsommere” system – det er motoren, der holder de andre energisystemer kørende.
En veludviklet aerob base betyder, at du:
Træningen kan variere fra længerevarende lavintense sessioner (zone 2) til højintense intervaller (3–5 minutter), der presser dit VO₂max og forbedrer evnen til at udnytte ilten effektivt.
Et stærkt aerobt system handler ikke om at blive en bedre løber – det handler om at blive en bedre sportsudøver.
Handler om at træne kroppens evne til at arbejde effektivt, når intensiteten er høj og energikravet overstiger, hvad det aerobe system kan levere alene.
Her henter kroppen energi fra nedbrydning af kulhydrat uden brug af ilt – en proces, der kaldes anaerob glykolyse.
Når det sker, ophobes der hydrogenioner (H⁺), som sænker pH i musklerne og giver den velkendte brændende fornemmelse. Laktat dannes samtidig, men er ikke “syren” – tværtimod fungerer det som et brændstof, som kroppen kan lære at genbruge.
Træning af det laktiske system forbedrer din evne til at:
Typisk foregår det gennem intervaller på 12–60 sekunder ved høj intensitet, med kortere pauser imellem. Det er præcis det, der gør forskellen, på om du stadig kan accelerere i kampens sidste minutter, eller om du mister din power.
Er kroppens hurtigste energikilde. Det der driver de mest eksplosive bevægelser: sprint, hop, kast, de tungeste løft og retningsskift.
Her handler det ikke om udholdenhed, men om ren og skær kraftudvikling på millisekunder.
Systemet kaldes også ATP–CP-systemet, fordi det trækker på lagre af ATP (adenosintrifosfat) og kreatinfosfat (CP) i musklerne. Denne energi er klar til brug med det samme og kræver hverken ilt eller kulhydrater for at fungere. Til gengæld er lageret begrænset. Typisk kun nok til 5–10 sekunders maksimalt arbejde, før det skal genopbygges.
Træning af det alaktiske system forbedrer kroppens evne til at:
Den mest effektive måde at træne det alaktiske system på er gennem kortvarige, maksimale indsatser (0–10 sekunder) med lange pauser (1–3 minutter). Eksempler kunne være: korte sprints, kast, spring eller tunge løft, hvor intensiteten er ekstrem, men volumen lav.
Kvaliteten er altafgørende her. Så snart bevægelsen mister fart eller kraft, træner du ikke længere det alaktiske system. Derfor har vi fokus på fuld restitution mellem gentagelser, eksplosiv eksekvering og output, ikke udmattelse.
Kort sagt er det alaktiske anaerobe system fundamentet for alt, hvad vi kalder eksplosivitet.
For at få mest muligt ud af din træning, skal du kende de energisystemer, der driver din performance. Der findes ikke ét “bedste” cardio-system. Det afhænger af, hvilke krav din sport stiller. Det handler om at målrette din træning, så du udvikler præcis de egenskaber, du skal bruge i kamp eller konkurrence.
Her er en simpel model til at analysere din sport:
Identificér aktionslængden: Hvor længe varer dine maksimale aktioner?
Analysér arbejde–pause-forholdet: Hvor lang pause får du mellem de hårde aktioner?
Se på hvilke kvaliteter, der afgør succes: Er det første skridt, hoppehøjde, evne til at holde tempoet hele kampen, eller at restituere hurtigt mellem aktioner?
Når du først forstår, hvilket energisystem der driver din sport, stopper du med at træne for at “blive træt”, og begynder at træne for at blive bedre.
Cardio handler ikke om kilometer, sved eller syre. Det handler om at bruge din tid klogt, så hvert træningspas bygger præcis den motor, du skal bruge for at præstere.
Selvom din sport domineres af ét energisystem, afhænger performance altid af samspillet mellem dem.
_______
Vil du have hjælp til at analysere din sport og skræddersy din energisystemtræning? Hos BARA Fitness arbejder vi med udøvere på tværs af sportsgrene for at skabe præcis den fysiske kapacitet, der flytter performance.



